Fordele med Nilfisk EcoFlex™
Nilfisk EcoFlex™ sikrer, at alle gulve, fra let befærdede gulve til meget snavsede områder, bliver rene på den mest miljøvenlige måde – let, effektivt…og så sparer du oven i købet penge samtidig!

Med EcoFlex™ opnår I besparelser helt uden at gå på kompromis med rengøringsstandarden
Nilfisk EcoFlex™ anvender væsentligt mindre vand og rengøringsmiddel. Produktiviteten øges, og I opnår en hurtigere rengøringscyklus med én arbejdsgang, helt uden at gå på kompromis med rengøringsstandarden. I sparer tid til oplæring, da Nilfisk EcoFlex™ er ekstra betjeningsvenligt med intuitivt betjeningspanel og enhåndsbetjening.

I reducerer miljøpåvirkningen
I opnår en reelt "grøn" rengøring. Nilfisk EcoFlex™ sikrer jer en optimal ressourceudnyttelse og mulighed for at indføre bæredygtig rengøring. EcoFlex™ systemet er så effektivt, at I kan reducere jeres miljøpåvirkning markant. Det gælder både for vand, rengøringsmiddel og energiforbrug.

Fleksibel og grøn rengøring med EcoFlex™, tilpasset til jeres daglige rengøringsrutiner.
Forskellige arealer, gulvtyper og lokaler skal rengøres på forskellige måder. Vi gør det let for jer at tilpasse børstetryk, vandmængde og rengøringsmiddel til den enkelte rengøringsopgave. Det er let og enkelt at skifte mellem rengøring kun med vand eller forskellige sammensætninger med et tryk på en enkelt knap. Default rengøringsmetoden er miljøvenlig med lavt vandforbrug og uden rengøringsmiddel.
Kun vand
Perfekt til overfladerengøring og vedligeholdelse af rene gulve.
Rengøring kun med vand er miljøvenlig og reducerer jeres rengøringsomkostninger. Det er den mest grønne og økonomivenlige rengøringsmetode.
Ultralav mængde rengøringsmiddel
Egnet til rutinerengøring, hvor en lille mængde af et miljøvenligt rengøringsmiddel er helt tilstrækkeligt. Vand og rengøringsmiddel doseres separat ved børsten, så man undgår spild af rengøringsopløsning.
Standard mængde rengøringsmiddel
Til grundig rengøring. Når I vælger standard mængde rengøringsmiddel, børstetryk og vandmængde, er det let at fjerne selv vanskeligt snavs på fuger og andre porøse overflader.
Ekstra kraft
Miljøvenligt eller ej - noget snavs kræver hårdhændede metoder for at forsvinde. Til genoprettende dybderengøring eller særligt vanskelige pletter anvendes Ecoflex "burst of power", der midlertidigt anvender ekstra børstetryk, vand og rengøringsmiddel - med et tryk på en enkelt knap.
Hvis det ikke tager mere end 1 minut, trykker man bare på knappen igen for at vende tilbage til den miljøvenlige indstilling.
Elektrisk aktiveret vand rengør ikke bedre end almindeligt vand
Med henblik på at vurdere rengøringseffekten af elektrisk aktiveret vand, almindeligt hanevand og en opløsning med almindeligt rengøringsmiddel i gulvvaskere har Nilfisk i samarbejde med eksperter gennemført en omfattende test ifølge ASTm-standard og industripraksis.
Nilfisk bad to uafhængige og internationalt anerkendte laboratorier om at teste rengøringseffekten af forskellige moderne gulvvaskere. Laboratorierne målte rengøringseffekten med tre forskellige rengøringsmiddelopløsninger:
- med elektrisk aktiveret vand
- med almindeligt hanevand
- med hanevand og rengøringsmiddel
Resultaterne viser, at gulvvaskere med elektrisk aktiveret vand ikke gav bedre resultat end gulvvaskere med almindeligt hanevand. Resultaterne viste også, at gulvvaskeren ikke rengjorde lige så effektivt med elektrisk aktiveret vand som med almindeligt rengøringsmiddel.