Information om de vigtigste markedstendenser i 2019 | Nilfisk
januar 16, 2019

Information om de vigtigste markedstendenser i 2019


Kategorier: Forretningsindsigt

Rengøringsbranchen gennemgår i øjeblikket en gradvis udvikling. Hvert år kommer der nye, innovative produkter med håndgribelige og digitale funktioner, som også fører udfordringer med sig, på markedet.
 
Nilfisk Insights & Analytics-team har været i fuld gang med at vurdere udviklingen på markedet for 2019 og har delt nogle af de mest relevante og vigtige observationer.

  • Bæredygtighed bliver hverdag : Kravene til certificeringer og foranstaltninger, der mindsker påvirkningen af miljøet, er stigende. Dette påvirker facility management, som igen påvirker professionel rengøring. CSR (Corporate Social Responsibility) og bæredygtighed vil sandsynligvis kræve øget fokus på leverandører af rengøringsudstyr, når det kommer til valg af materialer, anvendelse og genanvendelighed. Bæredygtighed er i bund og grund blevet en forudsætning og ikke blot et ekstra gode. Gennemsigtighed er nemlig blevet, eller er ved at blive, god forretningsskik – både af hensyn til overholdelse af regler og på grund af et mere kvalitetsbevidst kundegrundlag.
"I løbet af de kommende måneder vil vi gennemføre nogle undersøgelser, som giver os mulighed for at vurdere, hvor hurtigt vores kunder tager initiativer vedrørende bæredygtighed til sig."

  • Færre mand på dæk: En anden væsentlig drivkraft er den tilgængelige arbejdskraft. Omsætningshastigheden for operatører er allerede høj i rengøringsbranchen, og frekvensen er stigende. Indvandringssituationen i USA, blot for at nævne et eksempel, er en udfordring, når jobs i rengøringsbranchen skal besættes og opgaverne klares – og den samme tendens er ved at vise sig i andre lande. Faldet i strømmen af arbejdskraft lægger et stort pres på alle de brancher, vi betjener, og vil uden tvivl få betydning for efterspørgslen efter automatiske løsninger.
  • Forbundne enheder er blot en funktion: Dette er velsagtens den vigtigste drivkraft. Mange brancher er interesserede i at implementere intelligente og forbundne løsninger. Især i produktionsmiljøer har intelligente og forbundne teknologier høj prioritet for at kunne fastholde produktkvalitet og produktivitet. Det er derfor nødvendigt at sikre, at vores løsninger styrker rentabiliteten af fremstillingsprocessen også i fremtiden.
Hvad angår andre brancher, er intelligente løsninger stadig i sin vorden med mulighed for at få indflydelse. Beslutningstagerne på disse områder lærer og er inspireret af hinanden. Konceptet vil vinde indpas, og vi har brug for at komme med løsninger, som kan bruges i stadigt mere komplekse, intelligente miljøer, og som vores kunder - som de forventer det - kan tilpasse sig uden problemer. Når først maskinerne er forbundne, skal de kunne interagere med deres driftsmiljø uden problemer. Hvilke andre systemer skal disse maskiner kunne kommunikere med? Hvordan skal de interagere med intelligente bygninger, når disse bliver mere almindelige?Det er spørgsmål, vi skal begynde at kigge på for alvor.

"Når vi taler optimering af virksomheder er intelligent forbundethed i sandhed en baggrundsfaktor, når der skal opnås viden, træffes foranstaltninger og gøres en forskel."

  • Betydningen af sikkerhed: Øget forbundethed vil uundgåeligt fremme behovet for øget sikkerhed og gennemsigtighed, især når man tager i betragtning, at det er meningen, at intelligente og automatiske løsninger skal betjenes af personer med minimal indsigt i den komplekse teknologi. Behovet for udelukkende at fokusere på sikker forbundethed vil vokse med tiden, hvilket betyder, at leverandører skal afsætte flere ressourcer for at opfylde kravene til digital sikkerhed. Sådanne tiltag er vigtige for at tiltrække kunder, hvis bygninger rummer følsomme data eller oplysninger på tilgængelige netværk, eller hvis virksomheder kræver permanent, stor gennemsigtighed.

  • Leasing i stedet for at købe: Ved at outsource vedligeholdelsen af en maskine og dermed placere ansvaret hos leverandøren, mindskes de mere sædvanlige risici, der er forbundet med fuldt ejerskab. Det giver større fleksibilitet, og de leverandører, som implementerer og administrerer deres leasing-økosystemer professionelt samt tager hensyn til den service og support, der er brug for til udstyret, vil bedre kunne tilpasse sig denne tendens. Forbundethed har også en betydning her: En intelligent og forbundet maskine er nemmere at diagnosticere og servicere, hvilket sparer tid, arbejdskraft og penge.

"Da vores branche ikke er den, der udvikler sig hurtigst, leaser kunderne – især rengøringsselskaber – udstyr i stedet for at købe det."

Disse tendenser peger alle mod et år, der er kendetegnet ved efterspørgsel efter endnu mere effektive og intelligente løsninger – og den efterspørgsel vil Nilfisk imødekomme. Ved hjælp af en fælles indsats fra vores medarbejdere over hele verden og med motivationen til at overgå både vores egne og vores partneres og kunders forventninger ser vi frem til et spændende og fremgangsrigt 2019.


​​​​​​
Se flere artikler

Bliv inspireret af vores andre artikler.

maj 15, 2024

Jon Sintorn tiltræder som administrerende direktør for Nilfisk den 17. juni 2024

Som tidligere meldt ud tiltræder Jon Sintorn som administrerende direktør for Nilfisk senest den 1. juli 2024. Nilfisk bekræfter nu, at Jon…

Nyhedsartikler Nyheder
maj 15, 2024

Q1 2024 regnskab: Nilfisk leverer solidt første kvartal

Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer et første kvartals regnskab, der viser finansi…

Nyhedsartikler Nyheder
april 25, 2024

Nilfisk lancerer støvsuger fremstillet af 30 % plastaffald fra forbrugere

Nilfisk flytter grænserne i rengøringsbranchen ved at introducere sin første støvsuger, der er fremstillet af genanvendt plast. Støvsugeren…

Nyhedsartikler Nyheder Produktlanceringer
februar 15, 2024

Nilfisk rapporterer solid fremgang på en række finansielle KPI’er og bæredygtighedsmål

Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer årsregnskab for 2023 med en omsætning på 1.033…

Nyhedsartikler Nyheder
december 17, 2023

Nilfisk rekrutterer ny administrerende direktør med dokumenteret erfaring i at vækste virksomheder

Jon Sintorn, en svensk statsborger med omfattende erfaring inden for ledelse, tiltræder som administrerende direktør for Nilfisk. Efter en g…

Nyhedsartikler Nyheder
november 16, 2023

Q3 2023 regnskab: Nilfisks service- og forbrugerforretning driver væksten

Nilfisk, en førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, leverer resultat for tredje kvartal 2023. Regnskabet v…

Nyhedsartikler Nyheder